I søndags holdte vi et surprise babyshower for min veninde Rikke & hvor var det dejligt at se hende blive så glad for noget hun ikke lige havde regnet med. Det er i vores veninde gruppe det første babyshower så det var helt nyt for os alle sammen, men med den rette planlægning og med google som vores bedste ven blev det alligevel helt perfekt! Derfor tænkte jeg at lave dette indlæg som hjælp til andre som står i samme situation.

Først er det en god ide at finde en dato og få inviteret gæsterne i god tid! (det skal eks. ikke være dagen før termin, hehe) Udover det skal i også have nogen gode rammer for hvor i skal holde selve "festen" og et sted som den gravide ikke lige regner med er forvandlet til en fest.

Så skal i finde på den bedste "løgn" som skal få lokket hende afsted uden nogen anelse. Vi holdte det ved hendes søster som havde inviteret hende på "frokost", hvilket jo er meget almindeligt og det fungerede helt perfekt, hun anede intet!

I forhold til maden så find på noget som ikke er alt for kompliseret også at få fragtet og som alle kan lide. I vores tilfælde havde vi lavet pølsehorn, pizzasnegle, muffins, macarons og frugt som man jo aldrig går galt i byen med. Derudover havde vi købt slik og popcorn. Alt det som vi vidste ville falde i god smag hos vores veninde (det er jo trods alt hendes dag). Udover maden havde vi lavet en "preggo hylade" som en slags velkomst drink, dejlig frisk!

Til sådan en dag er det også en god ide at have nogen lege klar som kan underholde alle og gøre dagen ekstra hyggelig. Tip en 13'er - Vi havde lavet tip en 13'er som primært omhandlede fødslen (dato, tid, længde, gram osv), den kan vores vennepar tage frem efter også se hvem der havde flest rigtige.
Design din egen bodystocking - Vi havde købt en hvid bodystocking til hver gæst og nogen stoftusser også kunne vi hver især "designe" vores egen og på den måde gøre den mere personlig. Hvis i mangler lidt inspiration så hav evt et billede eller motiv klar som i kan tegne efter, det kan gøre det lidt nemmere.

Alt pynt og dekoration havde vi købt på wish, de har simpelthen så meget at vælge imellem også kan man få virkelig meget for virkelig lidt. Men husk at det godt kan tage rimelig lang tid at få hjem så bestil det lige i god tid!

Så for at opsummere - så kræver et Babyshower god planlægning og at være god til at informere gæsterne om hvad de skal gøre i forhold til gave og selve surprisen og sidst men ikke mindst så husk at tænk på hvad den gravide vil sætte pris på så det bliver en mere personlig babyshower.

Må i alle have en god tirsdag - K


Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Instagram@katjalyngs