HOME
Links til de forskellige møbler finder i på min polyvore (her)

Jeg kommer nogen gange til at kigge rundt i lejligheden og pludselig tænke "den har vi godt nok haft længe", "det passer overhovedet ikke sammen", "vi skal have nyt nu!" osv.. Denne gang gled blikket over på vores sorte spisebord + stole og vores sorte kommode også var det lige det der fik tur. Jeg har jo engang synes at det var super fint og enkelt med sort, men det gør faktisk ikke noget godt for rummet, vi har brug nogen nye hvide/lyse møbler til at lyse det hele lidt op! Vi har jo også lige haft nytår og alt det "new year - new me" passer helt perfekt med "new year - new interior" (det bilder jeg ihvertfald mig selv ind). Jeg har derfor fundet lidt inspiration til hvide og lyse møbler, samt en masse grønt! Jeg kunne især godt tænke mig et hvidt marmor sofabord gerne firkantet, synes det ser super fedt ud og her er det helt okay med de sorte ben der bryder det hele lidt. Jeg skal også have taget mig sammen til at få købt den fine dobbelthylde BOTKYRKA og BESTÅ kommode fra IKEA - kommoden ville passe perfekt sammen med vores bordlampe og det billede som står på vores anden kommode lige nu. Det største ønske er dog nok et nyt hvidt spisebord og der har jeg lidt forelsket mig i et hvidt med lyse træben som det ovenfor fra Ilva - og man kan bare se hvordan det ville lyse et rum op! Ja også er jeg ligesom alle andre blevet helt vild med planter, jeg er endda begyndt at gro min egen avocado plante haha - jeg synes det går så godt sammen med lyse og hvide møbler - så det er helt sikkert et must!

Rigtig god onsdag til alle derude og tak fordi i læser med ♥

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Instagram@katjalyngs