TRAVEL

Så blev det igen hverdag og påsken 2017 er nu et overstået kapitel. Min påskeferie startede allerede sidste søndag efter nogle dejlige dage i restauranten og fødselsdag for min skønne veninde S. Onsdag tog vi afsted i sommerhus med alle vores søde venner, hvor vi hyggede med god mad, udendørsspil, gåture, frokost i Ebeltoft by og en hel masse vin og øl! Det var simpelthen så hyggeligt og skønt at bruge påsken sammen med dem - vi må snart afsted igen! Langfredag middag tog de alle sammen hjem, mens N og jeg blev til søndag formiddag, da jeg skulle hjem og arbejde søndag middag. Vi brugte de sidste dage på afslapning, en masse Netflix (det regnede jo, selvfølgelig!) og var også en tur i wellness ved Lübker Golf Resort. 2. påskedag blev brugt ude ved mine forældre, som stod klar med friske boller, kaffe og varm kakao (primært til mig.. hehe) og en kort gåtur ved Skamling i solen, som lige valgte at kigge frem et kort øjeblik.

Så mange dage i sommerhus har altså både sine fordele og ulemper - man er helt opladet med ny energi, men samtidig er man overhovedet ikke mentalt klar til at skulle i skole igen. Mandag aften skulle jeg også lige overtale mig selv til at det faktisk var rigtigt nok at vækkeuret skulle stilles til 05.00.. Så er vi ligesom igang igen!

Glæder mig allerede til weekenden! K

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Instagram@katjalyngs